Royal Greenland er en af verdens førende koncerner inden for fiskeri, forædling, produktion samt markedsføring og distribution af seafoodprodukter. Med udgangspunkt i vores historie, vores kvalitet og de unikke råvarer fra det arktiske hav tilbyder vi et bredt sortiment af produkter, der er tilpasset moderne forbrugeres behov.
Med vores udvidede produktprogram tilbyder vi i dag totalleverancer af seafood- og convenienceprodukter til både detailhandelen og foodservice og er verdens største udbyder af koldtvandsrejer.
Royal Greenland tager afsæt i lokal forankring og kendskab. Vi har derfor lokale salgskontorer i mange europæiske lande og USA, Japan, Kina. Royal Greenland har egne fabrikker i Grønland, Danmark, Tyskland, Polen og Canada. Oven i kommer Royal Greenland flydende fabrikker – vores produktionstrawlere i Grønland.
Dedikeret til foodservice
Royal Greenlands vision er at være den trendsættende og foretrukne leverandør af høj kvalitets seafood produkter til foodservice.
Med dedikerede ressourcer og fokus på foodservice-branchens behov udvikler vi hele tiden nye, kreative produkter gennem tæt dialog med vores kunder. Dette gør os i stand til at målrette vores produktudvikling til for eksempel kantiner, restauranter og institutioner. Derudover lader vi os inspirere af de store internationale seafoodmesser samt af input fra vores datterselskaber over hele verden.
Vi har stor erfaring og kendskab til alt indenfor fisk og skaldyr og kombineret med vores højteknologiske fabrikker i Grønland, Danmark, Tyskland og Polen, gør dette os i stand til at levere produkter i faste portionsstørrelser som er lette at tilberede, samtidig med at fiskens naturlige kvaliteter er bevaret.